Complete Yoga

 
 
 



Tirsdag formiddag kl. 9.30 - 11.10 - Vi starter med høj intensitet, Fokus på power, styrke og træning af hele kroppen. - Herefter går vi over til fokus på åndedræt, flow og bevægelighed i krop, energi, tanker og følelser, i en vekselvirkning mellem styrke, stræk og afspænding.

Underviser: Dorte Sander


Pris: kr. 740,- for 10 gange.

Vil du gerne høre mere eller tilmeldes, så ring eller skriv til Dorte på 22 38 77 94.

 

Complete yoga åbner kroppen for balance, energi og nærvær.

Complete Yoga arbejder i en vekselvirkning mellem dynamisk bevægelse, afspænding og dybe lange stræk. Hele tiden med fokus på åndedræt, ro og nærvær i krop og sind.

Gennem Complete yoga arbejdes med at styrke og balancere kroppen og skabe balance og flow i kroppens energisystemer og mellem krop og sind. Yogaen henter en del inspiration fra qigong, hvor der arbejdes med et flydende flow og bevægelighed.

Bevægelse og åndedræt forenes i en serie af øvelser med henblik på at skabe ro og styrke i nervesystemet, kroppen og sindet. Complete yoga er et dynamisk system, som arbejder både med den fysiske krop og med energien i og omkring kroppen.

Træningen har fokus på at træne hele kroppen gennem øvelser der veksler mellem styrke, balance, stræk, bevægelighed, udholdenhed, åndedræt, ro og positive bekræftende tanker. Under træningen gøres ofte brug af redskaber, herunder store og små pilates bolde, yogablokke, reb og andet.

Complete yoga arbejder for hver undervisningsgang med et bestemt tema.

Eksempler på temaer.

  • Balance: arbejder med at afbalancere og styrke
    kroppen og dens energi.

  • Power: arbejder med at forankre i din egen kerne.

  • Led

  • Focus: arbejder med at skabe et knivskarpt
    focus.

  • Bindevæv


Complete yoga genopbygger og vedligeholder kroppens styrke og bevægelighed. Du vil sandsynligvis opleve større energigennemstrømning og en stærkere og gladere krop og sind efter kort tids praktisering af
Complete Yoga. Yogaen medvirker bl.a. til at skabe bevidsthed, bevægelighed, fornyet energi, kropsbevidsthed og ro i nervesystemet.

Vil du gerne høre mere eller har du spørgsmål, så ring til Dorte på 22387794

For mig er det en helt vidunderlig oplevelse at gå på hold hos Dorte i Bevægelseshuset LYS.

Alt hvad jeg har gået til gennem årene bliver forenet i et. Man arbejder med krop, psyke og bevidsthed på en dejlig måde. Dorte er en fantastisk god underviser. Det kan varmt anbefales.
— Lisbeth Larsen, 66 år

Hvad kalder dit hjerte på og hvad gør dig glad helt ind i hver enkelt molekyle?
Det kan være svært at mærke, hvis du er anspændt og ofte lader frygten og hovedet styre dit liv.
På holdtræningen i Bevægelseshuset LYS arbejder vi med at forvandle stressenergi til styrke og nærvær i krop og sind.