Holdundervisning
Undervisning i Bevægelseshuset Lys Masnedøvej 11, 4760 i Vordingborg
Hold 1: Mindful Movements - Onsdage formiddag kl 9.30- 11.00 - Start d. 12/5 - Slut d. 30/6 (ialt 8 gange)
Pris ialt: 699 kr.
Undervisning i Bevægelseshuset Lys Masnedøvej 11, 4760 i Vordingborg
Hold 2: Mindful Movements - Torsdage aften kl 18.00- 19.39 - Start d. 6/5 - Slut d. 24/6 (ialt 7 gange)
- minus Kr. Himmelfartsdag d. 13/5
Pris ialt: 699 kr
Tilmelding og betaling til Kristine Vilma på mobil 40621011.
Mindful Movements er en bevægelsesform, hvis hovedfokus er at være nærværende tilstede overfor din krop, dine behov og dine grænser.
Her lærer du at finde ind til dit "bløde punkt" i dig, hvor du arbejder med din krop og ikke mod din krop.
Du vil arbejde med dit flow af livsenergi (chi) gennem bevægelserne og gennem dit flow af åndedrættet i kroppen.
Mindful Movements ligger vægt på, at du i alle bevægelser forbinder dig med dit åndedræt og er tilstede i bevægelserne med bevidsthed og nærvær.
Dette styrker din kropsbevidsthed og det styrker din opmærksomhed på åndedrættet og kroppen i et fælles fokus.
Mindful Movements er sammensat af øvelser fra Yin Yoga, Chi Gong (Qi Gong) og fra Pilates og vil derfor indeholde både smidighed og styrke til kroppen, på en skånsom facon.
Yin Yogaen hjælper os til, at være bevidste om vores krops grænser og respektere disse.
Yin Yogaen og Chi Gong hjælper os også til at optimere vores flow af livsenergi i kroppen og smidiggør både muskulaturen og bindevævet i kroppen.
Pilates øvelserne er skånsomme styrkeøvelser for alle muskelgrupper i din krop. Øvelserne har fokus på at styrke hele kroppen, med en bevidsthed om ikke at gøre skade. Derfor holdes bevidstheden omkring din kropsholdning og mindfulness i alle øvelserne.
Mindful Movements er rigtig godt for dig, der har svært ved at finde den indvendige ro til at meditere.
Dette kan specielt være hvis du har meget stress tilstede i din krop, i form af indre uro, rastløshed, angst, sorg eller vrede.
Igennem disse øvelser kan du faktisk formå også at være tilstede med mindfulness overfor din krop og dit åndedræt og din krop vil lige så stille vende sig til, at falde mere til ro og slippe tanker i sindet. Undervisningen vil helt automatisk sænke dit stressniveau i kroppen og derved også sænke udskillelsen af stresshormoner i din krop.
Jeg benytter ofte redskaber i denne undervisning som, fx den lille Pilatesbold og træningselastikker, for at gøre undervisningen lidt mere legende og for, at understøtte øvelserne.
Al undervisning tager individuelle hensyn
Al undervisning afsluttes med en dyb kropsafspænding og meditation.
Det gode for dig ved denne undervisning:
Et større nærvær overfor dit åndedræt & din krop
En dybere forbindelse til din krop og dit flow af livsenergi (Chi) i kroppen
Et større nærvær overfor egne grænser
En følelse af mere indre ro og mindre stress
Styrke og smidighed, af muskler og bindevæv
En bedre søvn
En dybere respekt for din krop - og en dybere bevidsthed om omsorgen for dig og din krop
Mulighed for på sigt, at lære at meditere uden indre uro og rastløshed